Velkommen til
Jeg hedder Michael Bramsen
- Jeg er ”Din Terapeut”
Hos Din Terapeut er du sikret terapi af høj menneskelig og faglig kvalitet!
Jeg formår at forklare de psykologiske og kropslige reaktioner i et sprog alle forstår.
Du vil derfor opnå forståelse og indsigt i dine processer, reaktioner og mønstre undervejs i terapien.
Siden 2007 har jeg arbejdet som psykoterapeut.
Hvem er din terapeut?
Jeg er født og opvokset i Vendsyssel.
Jeg er 53 år, så jeg har en vis portion livserfaring og erhvervserfaring i min bagage.
Jeg møder klienter med en ro og sindighed der er medvirkende til at klienter meget hurtigt oplever en tryghed i terapien hos mig. Klienter siger ofte at jeg besidder autencitet og troværdighed, som de oplever en tillid og tryghed ved.
Jeg har boet på Sjælland siden 1995.
Jeg har altid arbejdet med at hjælpe mennesker der af den ene eller anden grund har haft det udfordret i livet.
Jeg har grunduddannelse som pædagog. Fra 1998 - 2013 arbejdede jeg primært inden for psykiatrien på botilbud og opholdssteder. Herigennem har jeg fået et indgående kendskab til livet med diagnoser som ADHD/ADD, bipolaritet, skizofreni, autismespektret, borderline mm.
I 2007 valgte jeg en terapeutisk overbygning som psykoterapeut.
Siden februar 2013 har jeg arbejdet fuld tid hos Center for Alkohol- og Stofbehandling i Roskilde. Her arbejder jeg som psykoterapeut, parterapeut og alkoholbehandler og udfører individuel terapi, parterapi, pårørendeforløb, familiesamtaler, gruppeterapi, psykoedukative forløb samt afholder kurser for kommunalt ansatte i Roskilde.
Gennem de sidste 12 år har jeg årligt udført 4-500 individuelle samtaler og 4-500 gruppetimer.
Terapeutiske metoder der er tilpasset dig
Jeg arbejder integrativt og eklektisk. Det betyder at jeg bruger mange forskellige terapeutiske strenge. Jeg bruger bla Emotions Fokuseret Terapi (EFT), kognitiv terapi, eksponering, kropsbevidsthed, metakognitiv terapi, gestalt terapi, pædagogik, Internal Family System (IFS), og meget andet. Jeg bruger kun metoder jeg er uddannet i!
Formålet med integrativ og eklektisk terapi er, at jeg kan give dig en mere individualiseret behandling. Ved at kombinere forskellige terapeutiske retninger kan jeg som din terapeut imødekomme særlige terapeutiske behov hos dig og tage hensyn til dine ressourcer.
For mig er det vigtige at kunne tilpasse terapiformen til hvert enkelt menneske - og ikke omvendt.
Min erfaring er at det er vigtigt at kunne skifte og jonglere mellem et bredt fundament af forskellige terapi metoder. Terapi metoder er at sammenligne med sprog. Nogle sprog forstår vi umiddelbart, nogle sprog er vi nysgerrige på at lære mere om og nogle sprog forstår vi slet og ret ikke. Derfor afsøger jeg løbende hvilken terapeutisk metode der er bedst egnet i forhold til den udfordring/problematik en klient præsenterer.
Mine specialer er:
Parterapi
IFS-terapi
IFS-terapi står for Internal Family Systems. Det er en psykologisk behandlingsmetode udviklet af Richard C. Schwartz. Kort fortalt bygger IFS på idéen om, at vores psyke består af mange forskellige "dele" eller "indre personligheder" – lidt som en indre familie.
Her er de centrale elementer i IFS:
Dele: Alle mennesker har forskellige dele i sig, som fx en vred del, en såret del eller en perfektionistisk del. Disse dele har hver deres rolle og formål.
Selvet: IFS antager, at der også findes et "Selv" i os – en rolig, nysgerrig og medfølende kerne, som kan hjælpe med at forstå og hele de indre dele.
Formålet: I terapien lærer man at komme i kontakt med og forstå sine dele, i stedet for at undertrykke eller bekæmpe dem. Målet er at skabe harmoni i det indre system og give "Selvet" en ledende rolle.
IFS bruges bl.a. til at behandle traumer, angst, depression og lavt selvværd. Det er en ikke-dømmende, empatisk tilgang, hvor alle dele ses som værdifulde og værd at forstå.
Diagnoser
Jeg har arbejdet 15 år i psykiatri på bosteder og opholdssteder. Her har jeg stiftet grundigt kendskab til ADHD/ADD, skizofreni, borderline, autismespekterforstyrrelser, selvskade, psykoser mm.
Jeg laver ikke udredning (det kræver speciallæge) men jeg kender en del til de problemstillinger man oplever med en diagnose, og jeg kender en del til mestringsstrategier der kan lindre og afhjælpe udfordringer i dagligdagen.
Stress
Angst
Jeg har solid erfaring i at hjælpe mennesker der plages af angst. Der er mange forskellige former for angst, og der er mange forskellige grader af hvor meget man som person plages af angsten. Det er vigtigt at man forstår hvad angst er, og det er vigtigt at man får 'redskaber' til hvordan man hensigtsmæssigt kan håndtere sin dagligdag med angst, så angsten bliver mindre styrende. Jeg har en bred vifte af terapeutiske metoder til at arbejde med angst. Det er vigtigt, da der ikke er én metode/tilgang der virker på alle typer af angst. Angst kan sætte sig som tankemønstre og/eller som kropslige reaktioner. Det er nødvendigt at arbejde med at udfordre dette i et afstemt tempo, så angsten opleves mindre styrende og dominerende. På den måde får man en oplevelse af at tage kontrollen tilbage, og tage kontrol over angsten. Får man ikke arbejdet med dette, vil de fleste opleve at angsten griber om sig og vokser. Desværre ses en overrepræsentation af angstplagede der forsøger at dæmpe angst ved at benytter eksempelvis alkohol eller andre rusmidler. Angsten vokser selvom man forsøger at dæmpe den med alkohol. På dette område har jeg en stor ekspertise kvarter mine mange år på et rusmiddelcenter. Jeg har solid erfaring med behandling af angst, blandt andet ved hjælp af eksponeringsbehandling.
ADHD/ADD
Jeg har et meget skarpt øje for opsporing af netop denne diagnose. Jeg stiller ikke diagnosen, men kan beskrive og forklare kendetegn og udfordringer som man med denne udfordring ofte oplever i dagligdagen. Jeg har et skarpt blik for hvilke små dagligdagsgreb der kan skabe en stor lettelse i din dagligdag. Jeg kan psykoedukere så du får indsigt og forståelse for hvorfor netop du oplever en bestemt type udfordring i livet.
Rusmiddelproblematikker
I over 12 år har jeg arbejdet fuld tid på et rusmiddelcenter hvor jeg primært arbejdede som alkoholbehandler. Jeg har lavet individuel terapi, gruppeterapi, parterapi og familieterapi, pårørendeforløb. Jeg har undervist i grupper og lavet eksponeringsbehandling. Jeg har i flere år undervist frontpersonale i kommunalt regi.
Afhængigheder
Undervisning samt supervison til frontpersonale/terapeuter
Jeg har flere gange undervist frontpersonale i kommunalt regi. (det være sig sagsbehandlere og socialrådgivere, medarbejdere fra sundhedscentre, psykologer, læger mv.) Undervisningen har blandt andet omhandlet: forståelse af alkohols påvirkning på fysik og psyke. Den indledende samtale om alkohol. Forståelse af afhængighed. Information om hvilke behandlingstilbud der findes mv.
Jeg tilbyder supervision til fagprofessionelle. Det kan være terapeuter, terapeutstuderende, personale på bosteder, rusmiddelcentre el.lignende.
Hos mig får du professionel hjælp!
Terapi relevant CV:
Psykoterapeut.
Parterapeut.
IFS-terapeut.
Rusmiddelbehandler.
Certificeret eksponeringsbehandler.
Socialpædagog.
Uddannet pædagog ved Københavns Pædagogseminarium.
Certificeret NADA udøver.
Uddannet hos NADA-Danmark (akupunktur-nåle som gives i ører og pande)
Instruktør i Nænsom Nødværge.
Uddannet instruktør ved Durawall instituttet, Sverige (konflikthåndtering)
Miljøterapeut.
Uddannet miljøterapeut ved Egholt Akademi. (2-årig uddannelse)
Kurser:
Kursus i IFS-metode ved Pamela Krause (USA)
2 års supervision og undervisning i Metakognitiv metode.
Traume og Misbrug (traume, PTSD og Kompleks PTSD) På kompetence center Ringgaarden.
ADHD og rusmiddelbehandling v/ Catrine Madsin
En terapeut med begge ben på jorden
- hænger ikke på træerne
Værsgo at tage plads i venteværelset.
Der er altid kaffe og the på kanden.
Et kig gennem de skønne lokaler
Det siger klienter om mig:
"Det er utroligt.
Nu har jeg brugt det meste af mit liv på at gå til psykologer og det er først nu jeg møder én der ser hvad mine udfordringer går ud på. Nu giver det pludselig mening at jeg hele livet har følt mig forkert og dum. Det er jeg jo slet ikke, der er bare ingen der har opdaget at jeg har haft ADHD hele mit liv"
... Helene 59 år
"Vi har gået i parterapi hos to andre terapeuter. Men allerede efter første samtale med dig er vi kommet meget dybere i vores situation end vi nogensinde nåede hos de andre. "
... Morten og Carina gift på 21.år