dinterapeut.dk

Mænd i terapi hos "Din Terapeut"

Mænd i terapi er et emne, der får stigende opmærksomhed – og med god grund.

Jeg oplever at der er flere og flere mænd der kommer i terapi hos "Din Terapeut", og jeg oplever at mændene har en stigende nysgerrighed og interesserede i at arbejde med at udvikle sig selv.


Mange af de mænd jeg møder, har aldrig talt med andre om hvordan de reelt har det. De har ofte efterlevet forestillingen om at mænd skal kunne klare sine problemer selv. Jeg hører ofte sætninger som: ”jeg har ikke følelser…”, ”det er ikke noget at tude over, jeg må bare op på hesten igen…” jeg har altid skullet klare ting selv" osv.

Sandheden er dog, at vi alle har følelser, men det er ikke alle der er lige erfarne i at rumme følelserne. Det er en af medvirkende grunde til at mange mænd rammes af ensomhed, mismod, depression etc.


Når en mand igennem hele livet har været vant til at håndtere alting selv, er det selvsagt svært at række ud efter hjælp.



Hvad er særligt for mænd i terapi?

For mange mænd har ideer om maskulinitet og manderoller en betydning for, hvordan de opfatter deres psykiske problemer og hvordan de ser på sig selv, når de har det svært.

Normer som styrke, selvstændighed, dominans og handlekraft knyttes til ideen om at være ”en rigtig mand”.

At være sårbar, nedtrykt og ked af det kan i det lys opfattes som ”umandigt”.


Disse normer kan gøre det svært for nogle mænd at erkende eller håndtere psykiske problemer. Det skaber nogle udfordringer i forhold til eget selvbillede og forventningerne til, hvordan andre ser på dem:


  • Selvforståelsen, selvbilledet og identiteten udfordres:
    • Jeg har det psykisk dårligt, og jeg lever ikke op til min opfattelse af, hvordan jeg skal være som mand.


  • Forventning og frygt for at blive dømt af andre:
    • Hvis andre ved, hvordan jeg har det, vil de se mig som inkompetent, svag, og en taber.


  • Familielivet er i fare:
    • Jeg dur ikke som ægtefælle eller far.


  • Arbejdslivet er i fare:
    • Jeg kan ikke have psykiske problemer og samtidig være troværdig som chef, medarbejder og kollega.


Hvis jeg tillader mig at generalisere lidt, oplever jeg at det er typisk for mange mænd, at være løsningsorienterede: Hvordan løser jeg det problem jeg står med lige nu?

Hvis problemer virker uoverskuelige og løsningen ikke ligger ligefor, kan det føre til uhensigtsmæssige strategier til at håndtere problemerne:


  • Psykiske problemer individualiseres:
    • Det er mit problem og noget jeg selv må klare.


  • Psykiske problemer bagatelliseres:
    • Det er forbigående, og jeg må bare bide tænderne sammen indtil det går over.


  • Psykiske problemer skjules:
    • Jeg lader som ingenting eller gemmer mig, så ingen ser, hvordan jeg har det.


  • Misbrug som mestring:
    • Jeg drikker, så jeg ikke kan mærke, hvordan jeg har det.



Hvis du genkender elementer af ovenstående, kan psykoterapi være hjælpsomt!



Psykoterapi behøver ikke at

være noget langhåret snak

Mænds præferencer for psykoterapi

Når mænd går i terapi, så peger flere undersøgelser på, at de har præferencer for terapeutiske tilgange, der har nogle bestemte karakteristika:


  • Mænd kan være mere tilbøjelige til at vælge korttidsterapi, som hurtigt kan give dem de nødvendige værktøjer til at håndtere deres problemer uden en langvarig følelsesmæssig investering.


  • Min erfaring er at størstedelen af mænd søger terapiforløb med fokus på handling og struktur: Handlingsorienterede tilgange i terapien appellerer ofte til mænd, da de giver konkrete mål og strategier.


  • For mange mænd kan det være nyttigt at få grundig viden og indsigt om deres psykiske problemer, behandlingsmuligheder og relevante værktøjer. Når man opnår forståelse, er det ofte lettere at acceptere at tage imod hjælp.


  • Jeg har stor erfaring med at lave gruppeforløb med mænd i egentlige mandegrupper. Det at mødes med andre mænd giver et tiltrængt fællesskab, hvor det er selvfølgeligt at tale om det der er svært og sårbart. Mange mænd har oftest kun delt dette med deres partner, og er derfor uvante med at tale åbent. Min erfaring er at deltagelse i gruppeforløb skaber en lettelse, motivation, glæde og fællesskab for deltagerne.


Skulle du være interesseret i at deltage i en mandegruppe, skal du blot sige til, så vil jeg prøve at samle interesserede. Min erfaring er at gruppeforløb fungerer optimalt med deltagelse af 6-8 personer.



Hvad sker der i terapien?

Terapien går derfor ofte ud på at lære at mærke, identificere og forstå egne følelser og tanker.

Derefter arbejdes der med at få et sprog for følelserne, så man bliver i stand til at sætte egne ord på.

Hos ”Din Terapeut” møder du en erfaren terapeut der er vant til at hjælpe mænd med netop denne udfordring. Hos mig taler vi lige ud af posen om det der er udfordrende. Jeg er god til at tune mig ind på kommunikationen med mænd, hvadenten det er topdirektøren, håndværkeren, den arbejdsløse, den unge, den gamle eller andet. Klienter svarer at de oplever at jeg forstår dem, og taler et sprog der er til at forstå.



Hvad gør psykoterapi seriøst?

  • Psykoterapeuten har en 4-årig praktisk orienteret uddannelse med krav om egenterapi, supervision og praksis.


  • Terapien er målrettet og struktureret omkring klientens behov og ønsker.


  • Der er etiske retningslinjer, tavshedspligt og fokus på tryghed.


  • Mange studier viser, at terapi har dokumenteret effekt – især mod angst, depression, stress og traumer.



I Danmark findes både psykoterapeuter og psykologer, og begge kan tilbyde seriøs og professionel psykoterapi.


  • Psykoterapeuter er en bredere vifte af fagfolk, der har specialiseret sig i psykoterapi. Psykoterapeuter kan – ligesom psykologer – hjælpe mennesker med psykiske og personlige udfordringer, såsom sorg, livskriser, stress eller angst. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, og der udbydes en række forskellige uddannelser og certificeringer i privat regi. Dansk Psykoterapeutforening arbejder for at sikre en god kvalitet i uddannelserne, så de studerende efter endt uddannelse har gode kompetencer i psykoterapi. Uddannelser, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, varer i fire år og er praktisk orienterede med vægt på metodisk træning. Hvis en psykoterapeut har gennemført en af de uddannelser, der er godkendt af Dansk Psykoterapiforening, og desuden lever op til foreningens krav til medlemskab, har psykoterapeuten ret til at kalde sig psykoterapeut MPF.


  • Universitetsuddannelsen i psykologi er teoretisk funderet og varer fem år. Psykologen kan gennemføre en toårig uddannelse for at få autorisation til at varetage specielle opgaver for det offentlige, hvor den autoriserede psykolog er underlagt den offentlige tilsynspligt. I autorisationsuddannelsen får psykologen træning i at anvende sin teoretiske viden i praksis under supervision af en allerede autoriseret psykolog. Autoriserede psykologer kan tage en specialpsykologuddannelse i psykiatri eller en specialistuddannelse indenfor 10 forskellige specialer, som blandt andet omfatter psykoterapi.


Det vigtigste for dig er, at du føler dig tryg,

og at kemien med

din terapeut fungerer.

unsplash